Herning Kommune

Selvbetjening giver hurtigere svartider og nemmere sagsbehandling; I Herning Kommune har man altid været glad for POB – men tilfredsheden steg til nye højder efter overgangen til G6, hvor brugervenligheden er i top, selvbetjeningsmulighederne mange og løsningstiderne forkortede. Hør Kim Larsen, IT-arkitekt i Herning Kommune, her fortælle om den nye hverdag med POB.

Nye features i POB G6

Opgraderingen til POB G6 har medført en del effektiviseringer i det daglige arbejde og også øget den generelle tilfredshed med brugervenligheden i POB.

”De nye features i det grafiske interface var meget velkomne,” fortæller Kim. ”Man ser tydeligt hvordan POB er inspireret af Windows og det gør det genkendeligt og nemt at arbejde med. Ud over det generelt mere behagelige arbejdsfelt, er muligheden for at zoome ud og ind også virkelig nyttig. Det gør det muligt, at forstørre det felt man lige netop sidder og arbejder med og gør POB mere dynamisk.”

”Derudover er det fedt, at fritekstfeltet nu virkeligt er til fri tekst! Man kan lægge alt muligt her – for eksempel et screenshot, der tit mere utvetydigt end tekst kan illustrere, hvad man mener og dermed gøre kommunikationen meget mere tydelig. ”

I service desken er man er især glad for de nye muligheder for overblik som Overviewet giver. Det gør en kæmpe forskel når man skal prioritere sagerne og løse dem mest effektivt.

Selvbetjeningsportal giver hurtigere svartider

”Siden opgraderingen har vores kunder oplevet, at deres henvendelser bliver løst hurtigere, især når henvendelsen kommer ind via Self Service Portalen,” fortæller Kim. ”Og dette har sin helt naturlige forklaring, nemlig den, at man som service desk medarbejder nu er meget bedre forberedt til at svare kunden. Man får via Self Service Portalens sagsoprettelse automatisk en masse information fra kunden såsom navn, lokation og CI, og man kan meget hurtigere kategorisere sagens art og finde den rigtige gruppe til at følge op på henvendelsen.”

Slut med at lede efter information

”Vi har desuden nu bedre muligheder for at konfigurere POB så de enkelte POB-brugere kun får vist den information, der er relevant for netop deres arbejde. Det betyder, at brugeren af POB ikke skal sidde og lede efter oplysninger, men nærmest får dem ”serveret”. Alt i alt en nemmere hverdag med POB for mange,” slutter Kim af.